00

KLUBBENS HISTORIE


Her har du mulighed for at læse lidt om Ballerup Wildhorse Linedancers historie fra klubben start og "up to date" 


Så løb efterårsfesten 2011 af stablen.
Det blev igen i år en herlig fest med en masse glade dansere.
Vores dygtige instruktører havde udarbejdet en danseliste, som imødekom dansernes ønsker og derudover var der yderligere ønsker fra danserne, der blev opfyldt. Dette gjorde, at gulvet var fyldt til hver eneste dans.
Vores gæsteinstruktør Benny Ray var sprudlende og inspirerende. Han gav flere workshops, og hver gang var alle med.
Vi havde også den store fornøjelse at danmarksmesteren i linedance 2011, Martine Sandorff, kom og gav en meget flot opvisning sammen med Benny Ray.
Tak til alle jer, der gjorde eftermiddagen og aftenen til en skøn fest.

D. 9/10-2011   Så løb årets første cd-fest af stablen.
Der var som sædvanlig en pragtfuld stemning.
Vi hyggede alle med vores medbragte "guf" og kaffe. Festudvalget havde sørget godt for, at alle kunne nyde kolde drikke undervejs.
Der var igen en fremragende danseliste med mulighed for ønskedanse og instruktørerne gjorde deres, for at få alle på gulvet.

En stor tak til alle de fremmødte dansere, der var med til at gøre denne CD-aften helt fantastisk. 
Se flere billeder i galleriet

Der var en fantastisk stemning på Ballerup Bibliotek, da Anne (en af vore instruktører) lavede work shop. Vi var rigtig mange, der dansede, smilede og klappede, så stemningen bare steg og steg. Anne havde hele salen i sin hule hånd med sit smittende humør og sin kanon gode opfattelse af publikums små bemærkninger. Hun var bare sprudlende med sin energi og danseglæde. Stor ros for det.

Hvis du har lyst til at opleve dette, starter vi torsdag den 1. september med 3 hold og igen mandag den 5. september også med 3 hold. Vi har hold for begyndere, letøvede og øvede.


D. 16-06-11 afholdt vi sommerdans.
Der var et fantastisk fremmøde på trods af denne "drivvåde" sommeraften.
Vi havde en del gæster udefra, som sammen med vores egne dansere dannede rammen om en meget hyggelig aften.
Bodil og Anne, som var instruktører, havde lavet en fremragende danseliste som tilgodeså alle klubbens hold, og der blev samtidig plads til ønskedanse fra alle vores gæster.
Der blev også afholdt to workshops. Se stepsheets her
 
Billeder kan ses i galleriet.
Tak til alle, nye som gamle, for en dejlig aften med rigtig god stemning
 


Kim Heyde blev æresmedlem
Til forårsfesten den 30. april 2011 blev stifter af Ballerup Wildhorse Linedancers og forhenværende danseinstruktør i klubben, Kim Heyde, udnævnt til æresmedlem. Med udnævnelsen ønsker Ballerup Wildhorse at belønne den store indsats, Kim har ydet for klubben.
Det hele startede i 2003, hvor Kim sammen med andre dansere optrådte på Ballerup Festival. De havde meldt sig ud af linedanceklubben i Herlev for at etablere en ny linedanceklub i Ballerup. Det var startskuddet til Ballerup Wildhorse Linedancers, som fik danselokale i Stenladen. Kim blev valgt som formand, og det første år havde klubben kun to dansehold, et begynderhold og et øvet hold, begge anført af en rigtig dygtig danser og instruktør, nemlig Kim Heyde selv. Derefter gik det hurtigt. Klubben fik vokseværk, og allerede året efter blev der oprettet flere hold og ansat nye instruktører.
Bestyrelsen med Kim i spidsen havde mange gode visioner for klubbens fremtid, bl.a. etablering af et opvisningshold, hvor klubbens dygtige dansere høstede stor anerkendelse for deres optræden til mange forskellige arrangementer. Kim banede ligeledes vejen for kontakten til Quick Silver, en linedanceklub i East Kilbride, som er Ballerups venskabsby i Skotland. Dansere fra Quick Silver har flere gange været i Danmark til Ballerup Festival, og opvisningsholdet fra Wildhorse har ligeledes besøgt den skotske søsterklub.
For to år siden valgte Kim at trække sig tilbage som instruktør i Ballerup Wildhorse, og lige siden har han været savnet, for er der noget, han i Wildhorse har vist, at han er god til, så er det at instruere sine dansere på holdene. Kim har sin helt egen rolige måde at formidle dansetrinnene på, og så har han humoren med. Uden Kims gode initiativ og store arbejdsindsats ville Ballerup Wildhorse ikke have været den klub, vi er i dag. Det skylder vi ham stor tak for. 


2010, Efterårsfest hos Ballerup Wildhorse Linedancers.

Vi havde Cato Larsen som gæsteinstruktør, og der var mad fra
Hovmesteren i Veksø.
Rigtig mange dansere var tilmeldt festen, både vores egne og klubber ude fra.


Dans dig glad – kom til Sommerdans i Linedance Centret i Ballerup

Annonce i Kig & Lyt,
juni - august 2010.

og, det benyttede rigtig mange sig af.
Medlemmer, og ikke mindst dem som aldrig havde danset Linedance før, mødte op på Kasperskolen torsdag d. 17. juni fra kl. 19 - 21.
 

Vi gentager succesen og har sommerdans igen
19. august fra kl. 19 - 21.


Gratis adgang.



Skovlunde Centret holdt fødselsdag 8. maj 2010, og klubbens var inviteret til at vise lidt Linedance på dagen. 
To af klubbens instruktører Anne og Bodil stod for workshop´s.

Mange mennesker var mødt op trods det lunefulde maj vejr for at prøve Linedance. Men sammen med mange af klubbens dansere som også var mødt flittigt op, fik man danset sig varm.

2010, forårsfest for klubbens egne medlemmer, som blev helt udsolgt, vi kunne ganske enkelt ikke tage flere ind i hallen end de 135 som havde nået at tilmelde sig.
Der var dans til CD musik, med floor split så alle, og især klubbens nye begyndere kunne danse løs af de lærte danse i sæsonens løb.

I løbet af eftermiddagen, var der lagt danse opvisning ind, fra alle holdene.

Tema og mad var denne gang kinesisk.
 


2009, Westernfest 7. november, med revelsben og alt hvad der hører til en god fest når vi siger Western.
Johnny Andersson fra Ytown Linedancers var inviteret som gæsteinstruktør, og der blev lært nogle rigtig gode danse.

2009, efter mange opfordringer fra klubbens medlemmer, har vi nu fået nye klub T-shirt.
Denne gang sorte, og i flere modeller

OG så fik vi endelig vores knagerækker, så nu hænger tøjet pænt på række.



2009, Ballerup Musikfest d. 21. - 23. august, hvor instruktør Anne lavede workshop, og hvor folk kunne prøve Linedance.

Efterfølgende var tilgangen til klubbens nye sæson så stor, at vi rundede 250 medlemmer i klubben.

Det største medlemstal efter opstarten i 2003




2009, sommerdans på Kasperskolen torsdag d. 18. juni




2009, Forårsfest søndag d. 24. maj for klubbens egne medlemmer.

                      

 "DANS DIG GLAD"
 

Lød budskabet i januar 2009, hvor vi havde sat en annonce i Ballerup Bladet.
Nyt begynderhold startede op med en masse glade dansere mandag d. 5. januar 2009

Holdet er i dag vores meget trofaste dansere, som stadig danser om mandagen kl. 16.30 med Anne som instruktør.
Holdet tæller i dag 70 glade dansere fordelt på alle alders trin. 



2008, Ballerup Wildhorse Linedancers har 5 års fødselsdag, og det blev fejret med en stor fest lørdag d. 8. november på Kasperskolen, hvor Benny Ray var inviteret som gæsteinstruktør.




2008, Sommerfest på Kasperskolen 24. maj




"DANS JULENS EKSTRA KILO VÆK"

2007, klubben flytter lokaler fra Stenladen, til vores nuværende dansested LinedanceCentret på Kasperskolen.

Medlemstallet og forespørgslen omkring Linedance er stigende, derfor bliver det besluttet at vi skal starte et nyt begynderhold 1. januar 2008.

Der bliver sat en annonce i Ballerup Bladet, hvor vi opfordrer folk til at danse julens kilo væk.

Pladserne bliver revet væk, og begynderholdet kan starte op.

Ballerup Wildhorse Linedancers 2007
QuickSilver fra Skotland 2007
2007, Ballerup Musikfest dannes, og vi besluttede igen at inviterer QuickSilver Linedancers til at gæste os i Ballerup.

Denne gang skulle der danses i Centrumgaden og på Ballerup Bibliotek.

Samtidig syntes vi også, og ikke mindst at de skulle have den oplevelse, at se København.
Så det var 3 gode dage hvor vi både fik danset en masse, var på havnerundfart, og på Carlsberg.




2007 i foråret, skiftes de gamle klub T-shirt ud med nye, billedet er taget på trappen uden for Stenladen lige inden vi lukker ned for sommeren.

Det var for øvrigt sidste gang vi dansede i Stenladen, da vi nu havde fået lokale på Kasperskolen, som både var større, et meget bedre gulv at danse på, og ikke mindst ligger meget mere centralt nær S-tog og bus.



18. november 2006.
Ballerup Wildhorse Linedancers holder CD fest med gæsteinstruktør Johnny Andersson fra Ystad

Året efter 2006, blev klubbens opvisningshold inviteret til Skotland af QuickSilver Linedancers.
Det var en fantastisk oplevelse, hvor der både var velkomst på Rådhuset og en privat fest.

Et lokalt sækkepibeorkester gik i spidsen for hele herligheden, og klubbens opvisningshold lavede efterfølgende opvisning i den lille by Eastkilbride, som vi også nåede at se en del af under opholdet.

QuickSilver fra Skotland 2005
2005, klubbens opvisningshold blev dannet.
Ca 15 dansere begyndte at træne med blandt andet Ballerup Festival 2005 for øje.
Klubbens venskabsklub QuickSilver fra Eastkilbride i Skotland var inviteret til Ballerup af klubben.

På Ballerup Festivalen skulle vi hver især lave opvisning, og ikke mindst danse sammen på den store scene.
Ballerup Wildhorse Linedancers 2005




2005, Westercamp i perioden 17. - 19. juni
Opvisning på scenen.
Dans i det grønne.


19. november 2005, klubben holder CD fest med gæsteinstruktør Niels Poulsen

4. november 2004, klubben holder CD fest med gæsteinstruktør Niels Poulsen
 

Klubben startede op i Stenladen første gang mandag 1. september 2003.
Spændingen var stor for hvor mange kunne man forvente der kom til opstarten, og overrasket blev man da også, da der mødte omkring 80 glade og forventningsfulde dansere op, for at lære at danse Linedance.

Vi er ikke så mange tilbage fra den tid, men på billedet kan man blandt andet på første række se: Bente Noreen og Ingelise Birch som stadig danser i klubben, i dag hos Bodil om torsdagen.

Ballerup Wildhorse Linedancers begyndte at tage form på Musikfestivalen i Damgårdsparken 2003

Her optrådte der dansere til den kommende klub med forhenværende formand Kim Heyde i spidsen, for der igennem at vise vejen til den også dengang så populære Linedance.
Ballerup Wildhorse Linedancers bliver godkendt som forening 19. august 2003, hvor aktiviteten er Linedance og Country Western Dance.
Klubben havde inden sæson start 55 medlemmer, hvoraf 40 var bosiddende i Ballerup. 

Ballerup Wildhorse Linedancers | LinedanceCentret | Kasperskolen | 2750 Ballerup